Du er her: » Nye Elever » HF på Køge Gymnasium

HF PÅ KØGE GYMNASIUM  2014

HVAD ER HF?

HVAD KAN HF-UDDANNELSEN BRUGES TIL?

 

 

 

 

HF er en almen, gymnasial uddannelse, der giver adgang til videregående uddannelser. Det tager 2 år at få en HF-eksamen. I HF får du en bred og alsidig viden, og du lærer at bruge forskellige arbejdsmetoder.

 

HF- uddannelsen er overskuelig og fleksibel, og uddannelsen kan bruges til mange forskellige videregående uddannelser.

 

Målet for HF- uddannelsen på Køge Gymnasium er, at du udvikler dig fagligt og personligt, så du har et godt grundlag for at vælge og gennemføre din videre uddannelse.

Du vil blive præsenteret for en undervisning på et højt fagligt niveau. Lærerne ser det som deres mål at støtte dig i din faglige og personlige udvikling. Der vil blive stillet krav til dig bl.a. om at deltage aktivt i undervisningen og i skolens liv iøvrigt. Du vil hurtigt lære, at jo mere du engagerer dig fagligt og socialt, jo større udbytte får du af opholdet på skolen.

 

Fremtidens samfund kræver viden, indsigt og engagement. I HF får du en bred basisviden, hvor du får de kvalifikationer, der er brug for. Du bliver internationalt orienteret ved at lære sprog og ved at lære om andre kulturer. Du får indsigt i samfundsmæssige og historiske problemstillinger, og du arbejder med natur-videnskabelige emner og teorier. Du bliver fleksibel, veluddannet og klar til at omstille dig i et samfund, der hurtigt ændrer sig.   Læs mere i hf pjecen..........