Studierejser for gymnasieklasser på Køge gymnasium Alle 2g og 2hf klasser kan tage på en studierejse i en uge. Studierejsen, inklusive rejse, ophold, kvartpension og udflugter må p.t. højst koste hver elev 3500 kr.(Maximumbeløb fastsættes af skolebestyrelsen). Studierejsen er ikke elevernes frie valg, men en del af undervisningen, som aftales mellem lærere og elever efter de regler, som PR har vedtaget. 1. Klasselæreren orienterer allerede tidligt i 1g om reglerne for studierejsen. Dels så eleverne ikke tror det er en chartertur og dels så de kan forberede sig (og deres forældre) på udgiften. Der må ikke træffes aftale om studierejsen i 1g. 2. Det tilstræbes, at studierejsens indhold og de deltagende fag afspejler klassens studieretning. Rejseteam, hvori der indgår et studieretningsfag, har en fortrinsstilling i forhold til andre eventuelle teams. 3. Det tilstræbes, at eleverne får så mange dage som muligt på destinationen inden for den fastsatte studierejseuge. 4. I starten af 2g sættes klassen i gang med at udarbejde forslag til studieretningsrelevant indhold/tema i studieturen. På baggrund af klassens forslag finder klassens lærere i fællesskab den bedste mulighed og bestemmer fagkombination, rejsemål og deltagende lærere. 5. Det vil i nogle tilfælde være relevant at inddrage fag/lærere, der ikke deltager i selve rejsen. Vedtaget på PR-møde den 6.april 2006 (Prisen justeret 2007 af Bestyrelsen)
Elever med udenlandsk pas Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være elever med udenlandsk pas og at de muligvis skal have visum for at komme ind i og igennem visse lande. Det afhænger bl.a. af elevens opholdstilladelse og pas-type og af om landet/landene er med i Schengen samarbejdet. Det sikreste er at ringe til de relevante ambassader. Gør det i god tid inden afrejsen. Læreransvar i forbindelse med studieture (udland og indland) Der kan ikke gøres juridisk ansvar gældende overfor lærere. Lærere forventes at opføre sig som "Bonus Pater Familias" - den gode familiefar - dvs. orientere elever om fornuftig adfærd, lave aftaler om adfærd og "gøre hvad man kan" i krisesituatoner.
|